Tandblegning
60 min.
400,00 kr.
Kosmetisk tandblegning er EU godkendt og sikker behandling, der giver dig mulighed for at opnå op til 10 nuancer lysere tænder, og i nogle tilfælde endda mere. Det gennemsnitlige resultat ligger typisk på 4–7 nuancer lysere, men det varierer fra person til person.
Resultatets holdbarhed afhænger af dine spise-, drikke- og livsstilsvaner.
Det er vigtigt at bemærke, at blegningen ikke påvirker plastfyldninger. Har du plast på eksempelvis fortænderne, vil der derfor kunne opstå en farveforskel mellem den naturlige tand og fyldningen medmindre plasten allerede er lysere end tanden.
Jeg bliver ofte spurgt, om behandlingen kan skade tandemaljen. Det gør denne behandling ikke, da jeg anvender en mild blegeprocent. Behandlingen er så skånsom, at den kan gentages hver tredje måned uden risiko for emaljeskader.
Bemærk:
Vi udfører ikke tandblegning på gravide eller ammende.
Efter behandlingen – vigtige retningslinjer:
Undgå nikotin i mindst 8 timer
Undgå mad i 2 timer
Undgå kulsyreholdige drikke i 8 timer
I 48 timer efter behandlingen må du kun indtage lyse føde- og drikkevarer
Eksempler på tilladt mad i 48 timer:
Kartofler, ris, pasta, kylling, kalkun, hvid fisk, yoghurt, fløde, brød, hvide oste (som feta og mozzarella), banan, pære, æble, honningmelon, blomkål, hvid champignon, agurk uden skræl, iceberg salat, grønne vindruer.
Tommelfingerregel:
Hvis det kan plette en hvid T-shirt, bør du undgå det i 48 timer efter behandlingen.